Velkommen til CasaNemo

Teblandinger

Som noget forholdvis nyt, er jeg begyndt at eksperimentere med at lave mine egne teblandinger. Forsøger at fremstille dem ud fra smag, men gør også meget ud af, at blande de forskellige urter/blomster ud fra de forskellige egenskaber de har. 

Har egentlig aldrig været den store tedrikker, men må sige at dette projekt har gjort, at jeg nu drikker minimum 2 kopper urtete pr dag. Min første kop drikker jeg om formiddagen på arbejde og så afslutter jeg dagen med en kop "Drømme Te" inden sengetid. smiley

NB. Da mine teblandinger fortrinsvis består af urter og blomster, er det en god idé, at komme teblandingen i en lille skål og overhælde med kogende vand. Rør herefter kort med en ske og lad din te trække ca. 5-10 minutter under et klæde, så de æteriske olier, smagsgivere og virksomme stoffer urterne indholder, rigtig kan komme ud i vandet og ikke fordamper ud i den blå luft. Hæld herefter teen over i en kop/krus gennem en lille te si.

 


Rosalee' s Sunrise Te

Start din dag med denne skønne blanding af helende urter heart

 

Opskrift:

1 del tørret brændenælde

1 del tørrede havrestrå

1 del tørret hvidtjørn (blomster og blade)

1 del tørret citronverbena

1 del tørret citronmelisse

 

2 tsk. teblanding til 2,5 dl kogende vand. Trækker 8-10 minutter


Urtefeens Drømme Te

 

En dejlig afslappende før sengetid te heart

 

Opskrift:

1 del tørrede mynteblade (mentha piperita)

1 del tørret brændenælde

1 del tørret passionsblomst

2 dele tørrede kamilleblomster

1 del tørret prikbladet perikon

2 dele tørret citronmelisse

1 del tørrede rosenkronblade (rosa damascena eller rosa rugosa)

1 del tørret appelsinskal

 

2 tsk. urter til 2,5 dl kogende vand. Trækker 5-8 minutter.

Sødes evt. med lidt honning.

Sweet Dreams heart


Flower Fairy Te

 

Dejlig blomster te, der leder tankerne hen til solrige sommerdage i haven heart

 

Opskrift:

1 del tørrede lavendelblomster

2 dele tørrede rosenkronblade (rosa rugosa)

2 dele tørrede kamilleblomster

1 del tørret hibiscusblomst

 

2 tsk. teblanding til 2,5 dl kogende vand, trækker 8-10 minutter.

 

 


Mabon (efterårs te)

 

En lidt syrlig frugt te med masser af C-vitamin og antioxidanter. Perfekt til en kølig efterårsdag heart

 

Opskrift:

1 del tørret hibiscusblomst

2 dele tørrede hybenskaller (rosa canina)

2 dele tørret hvidtjørnfrugt

1 del tørrede tranebær

 

Til en stor kop te bruges 2,5 dl kogende vand og 2 tsk. teblanding. Trækketid 5-10 minutter.

Kan evt. sødes med en smule honning eller andet sødemiddel.


Urtefeens Immunboostende Vinter Te

 

Vinteren er jo som bekendt tid for diverse forkølelser og vira.

Denne te indeholder bl. a. echinacearod (purpur solhat) og hyldebær, der begge er kendt for sine fantastiske egenskaber til at bekæmpe og lindre vinterforkølelser.

 

Opskrift:

2 dele tørrede hyldebær

2 dele tørret echinacea rod (purpur solhat)

4 dele tørrede hybenskaller

1 del tørret kanelbark

1 del tørrede salvieblade

 

1 spsk. urter til 2,5 dl kogende vand.

Trækker i 10-15 minutter.


Urtefeens Vinter Solhvervs Te

 

En hyldest til solen og lysets tilbagevenden heart

En krydret og varmende te til en kold vinterdag.

 

Opskrift:

2 dele Roibos te

1 del tørret Kamilleblomst

2 dele tørrede Hybenskaller

1 del tørret Citronmelisse

1 del Kanelbark

1 del tørrede mynteblade

1 del tørret Ingefærrod

2 dele tørret Appelsinskal

1 del stødt Nellike

 

3 tsk. teblanding til 2,5 dl kogende vand, trækker 8-10 minutter.

 


Hyperica´s Magic Blend

 

En aromatisk, sødmefuld og varmende te med nærende urter, der er formuleret til at give dyb indre ro og velvære.

Har blide noter af pebermynte og sødlig fylde fra lakridsrod - en perfekt velsmagende kop til en afslappende stund, hvor du fokuserer ind i krop, sind og hjerte.

 

Opskrift:

2 dele tørret brændenælde

1 del knust lakridsrod

1 del tørrede mynteblade

1 del tørrede salvieblade

1/2 del tørrede anisfrø

 

2 tsk. teblanding til 2,5 dl kogende vand. Trækker 10 minutter.

Grundet indhold af lakridsrod og anis, bør denne te nydes med måde, hvis man lider af forhøjet blodtryk.


Luna Te

 

En velsmagende, himmelsk nydelses-te heart

 

Opskrift:

2 dele tørret citronmelisse

1 del tørrede mynteblade

1 del tørret agerpadderokke

1 del knust lakridsrod

 

2 tsk. teblanding til 2,5 dl kogende vand. Trækker 5-8 minutter.

Indtages med måde ved forhøjet blodtryk, grundet indhold af lakridsrod.