Havtornsaft og marmelade
- 400 g havtornbær
- 6 dl vand
- 400 g sukker eller sødemiddel efter smag
Skyl havtornbærrene grundigt.
Hæld i en gryde sammen med vand og sukker. Bringes i kog og simrer ved svag varme under låg i ca. en halv time.
Mos bærrene i gryden med en ske eller som jeg brugte en gammeldags kartoffelmoser, for at få så meget af saften ud af bærrene som mulig.
Si saften igennem en sigte og hæld på en skoldet henkogningsflaske. Giver ca. en liter saft.
Opbevares i køleskab.
Da saften er meget koncentreret, bør den blandes med vand i forholdet 1:5 når den skal drikkes.
Marmelade:
- 500 g havtornbær
- 300 g syltesukker
Bærrene skylles grundigt og hældes i en gryde. Blendes med en stavblender.
Tilsæt syltesukker og bring i kog. Koges til marmelade, tager ca. 10 minutter.
Hældes på skoldede marmeladeglas og opbevares i køleskab.
Hvis du ikke bryder dig om kerner i din marmelade, kan du evt. si den igennem en sigte, før den hældes på glas.
Skal marmeladen holde i længere tid, tilsættes atamon, når den er let afkølet.